Forsikringen omfatter ikke tab, der skyldes, at fartøjet ikke har kunnet være i indtægtsgivende fiskeri på grund af reguleringer indført af myndighederne eller at myndighederne har standset fiskeriet.
Kvoter, som ikke er opfisket i kvoteåret på grund af skade på fartøjet, jf. § 17-34 og som af myndighederne er tilladt overført til nyt kvoteår, skal regnes som kvoter fisket i det oprindelige kvoteår, såfremt kvoten bliver opfisket i det nye kvoteår. Tilsvarende gælder for kvote, som fartøjet overfører til andet fartøj i kvoteåret.
Erstatningsberegningen skal afgives hurtigst muligt, efter at kvoteåret er over, men i de tilfælde, hvor kvoter er overført til nyt kvoteår, skal erstatningsberegningen afgives hurtigst muligt efter det nye kvoteårs afslutning, jf. § 5-2 og § 5-6.