Forsikringen omfatter værftets rentetab, der følger af forsinket levering på grund af skader, der er erstatningsmæssige under byggerisikoforsikringen, jf. afsnit 1 og 2.
For hvert enkelt havari fastsættes en selvrisikoperiode, der regnes fra havariets begyndelse og varer indtil forsinkelsen som følge af, havariet er nået op i den selvrisikoperiode, der er angivet i forsikringsaftalen. Rentetab i selvrisikoperioden erstattes ikke af assurandøren.
Assurandørens ansvar som følge af et enkelt havari er begrænset til forsikringssummen pr. døgn multipliceret med det antal erstatningsdage pr. havari, der er angivet i forsikringsaftalen.
Hvis forsikrede og ordreafgiver aftaler at udsætte leveringstidspunktet på grund af omstændigheder, der ikke giver grundlag for erstatning under denne tillægsdækning, forlænges forsikringen automatisk mod tillægspræmie som aftalt i forsikringsaftalen, indtil den forsikrede genstand faktisk overtages af bestilleren. § 19-2 stykke 3 gælder ligeledes.
Hvis forsinket levering er forårsaget ved en kombination af flere forskellige farer, og en eller flere af disse farer ikke omfattes af forsikringen, erstatter assurandøren en forholdsmæssig del af rentetabet. Beregningen skal ske på grundlag af den forsinkelsen hver af farerne ville have medført udover selvrisikoperioden, såfremt de havde opstået hver for sig.
Såfremt forsikrede iværksætter redningsforanstaltninger for at afværge eller begrænse den forsinkelse, som forsikringen omfatter, svarer assurandøren ikke ud over det beløb, han skulle have betalt, såfremt foranstaltningerne ikke var blevet iværksat. Såfremt foranstaltningerne medfører, at der spares tid for forsikrede, skal han bære en andel af redningsomkostningerne i forhold til den tid, der spares for hans regning.