Kan forsikrede forlange at tredjemand erstatter tabet, indtræder assurandøren ved udbetaling af erstatningen i forsikredes ret mod tredjemand. Regelen i § 4-14 finder ligeledes anvendelse.
Svarer assurandøren bare delvis for tabet, deles kravet forholdsmæssigt mellem assurandøren og forsikrede. Det samme gælder, hvis erstatning for det fulde tab ville blive betalt med et højere beløb af tredjemand end af assurandøren, men tredjemand kun hæfter for en andel af tabet eller hele tabsbeløbet ikke kan inddrives.
Hvis assurandørens krav indbringer et højere nettobeløb end det, han har betalt til forsikrede med tillæg af renter, tilfalder det overskydende forsikrede.