Ved totaltab skal panthaverens interesse dækkes først.
Erstatning for skade, som for ét enkelt havari overstiger 5 % af forsikringssummen, kan assurandøren kun betale uden samtykke fra panthaveren mod kvitteret regning for udført reparation. Er skibet forsikret mod samme fare hos flere assurandører, gælder denne begrænsning for de samlede udbetalinger fra assurandørerne.
Erstatning efter § 12-1, stykke 4 og § 12-2 kan ikke udbetales uden samtykke fra panthaveren.
Erstatning for tidstab kan ikke udbetales uden samtykke fra en panthaver, der har pant i skibets fragtindtægter.
Ansvar overfor tredjemand, som assurandøren svarer for, kan han kun udbetale mod kvittering fra tredjemand.
Uden panthaverens samtykke kan assurandøren kun modregne krav, der udspringer af forsikringsforholdet for pågældende skib, og der er forfalden i løbet af de sidste to år før udbetalingen.